| Jack er husets kælehund, modsat Kriss vil
han gerne sidde ved en i en stol og da han var hvalp var hans favorit plads
på fars hovedpude. Den går ikke længere det vil chefen (Kriss) ikke
acceptere, så nu må han nøjes med fodenden. Jack er ikke født med den voldsomme jagtlyst som Kriss og når vi går i skoven vil Jack hellere følge stien og snuse til hvilke andre som har gået der før ham. Vil man have Jack til at søge skal han have besked på det- Kriss derimod, skal have besked på at lade være ! Efter vores tredje springer han Lucas er kommet til er det som Jacks jagtlyst er blevet meget større. Han har aldrig haft lyst til at følge Kriss i søg; men har Lucas lyst til at søge følger Jack gerne med. Derimod er Jack født med en meget stor lyst til at bære rundt på ting. Da han var lille fandt han en dag en sort BH på en af stierne, den samlede han op og bar rundt på i flere måneder. Jeg tog den fra ham og smed den ind i buskene, når han ikke så det, for det så nu lidt mærkeligt ud at gå rundt med en sort BH.; men det lykkedes ham altid at finde den igen. Jack er en hund med egne meninger og får han for meget skæld ud - ja så gider han bare slet ikke. Han er lynhurtig i apportering, især på vej ud, for det er altid lidt træls at bære apporten hjem, blot for at se, det er en af de andre hundes tur ! Men er vi alene får piben en helt anden lyd, så går det stærkt begge veje ! Han vil meget gerne træne også alm. lydighed, bare det ikke bliver for kedeligt og somme tider - ja - så slår han "computeren" på stand by og så skal man finde på noget rigtigt sjovt før han gider igen. En dag hvor vi trænede sit/stop på trillefløjte og jeg havde stoppet alle tre hunde, ville jeg gå bag nogle træer; men på vejen trådte jeg en hare af sædet, den sprang lige forbi hundene, som alle lettede. Straks fløjtede jeg i trillefløjten - Kriss og Lucas stoppede øjeblikkeligt; men Jack han var væk. Jeg dækkede de to af og tænkte nu skal jeg ned i skoven for at hente Jack; men nej for enden af fodboldbanen sad Jack ligeså fint sit og ventede på min næste ordre - han havde bare nået at løbe en halv fodboldbanelængde inden jeg fløjtede og endnu en halv længde inden han kunne nå at reagere ! Jeg var så heldig at blive inviteret til karaktertest i DKK med Jack - det var en oplevelse. En af testene var jagtlyst, et spil trak en klud i sig-sag hen over jorden, det sagde ikke Jack en pind, hvem gider fange en løbende gulvklud, nej det havde været noget andet med en løbende hare eller kat. Der var også en test hvor man skulle stå stille et stykke tid uden at foretage sig noget. Så jeg stod pænt stille og lyttede til fuglenes sang, Jack - ja han faldt hvis i søvn. Jack accepterer også fint mig som leder; men modsat Kriss så er han altid klar til at hjælpe til hvis der er noget jeg ikke kan ordne. Han er især på vagt hvis nogen bliver for hårde ved hans lillebror Lucas - det gør man ikke ustraffet. Han er heller ikke bleg for at vise at han tror på sig selv, det viser hans "varemærke" den altid højt førte hale også. Det viste han også tydeligt ved karaktertesten. Der var der en øvelse med spøgelser som truende kommer nærmere. Jeg skulle blive stående passiv, medens spøgelserne kom nærmere. Jeg tror ikke Jack kunne forstå min passivitet og så måtte han jo sætte grænsen ved at give et par hop på stive ben og udstøde et par kraftige brøl som gjorde det helt klart, hertil og ikke længere, hvis du vil undgå problemer. Da spøgelset så blev klædt af gloede han blot på manden og gik sin vej - det var jo bare en mand ! Han en meget fin næse og vil meget gerne gå spor og det er virkelig noget der tænder ham når jeg finder blod, færtsko og sprøjteflaske frem. Hans vandpassion er også stor, sommer som vinter og en tur i Ådalsparken betyder at man skal holde øje med Jack, for ser han sit snit til det så skal han lige have en dukkert, uanset om det er frostvejr. En ting man ikke kan sige om Jack er at han er madglad, han spiser kun når han har lyst og jeg tror aldrig han bliver for fed ! Men alt i alt en fantastisk charmerende hund som også er den af vore hunde som er hele familiens hund ! |