|
Jeg havde længe snakket om at den næste springer skulle være sort/hvid; men desværre var det ikke muligt at finde en hvalp efter forældre med a hofter i Danmark. Vi
måtte derfor ty til Sverige, som jo har et meget større avlsmateriale end i Danmark. Jeg havde egentlig bestemt at jeg ville have hvalp efter sunde og prøvepræmierede forældre;
men selv i sverige var det ikke muligt, så jeg valgte sundheden. Vi hentede Lucas i Skåne i sommeren 2004 i forbindelse med en fototur til Øland. Otte uger gammel var han, den dag vi hentede ham, det var ikke "meget tobak for en skilling"; men det skulle senere vise sig at der var rigelig hund i "det lille kræ". Turen hjem tog han med ophøjet ro og selv mødet med Kriss og Jack kunne ikke hyle ham ud af den. Kriss var fire år og Jack tre år da Lucas ankom, så det var jo spændende om de ville lege med ham. Det blev Jack som blev Lucas' legeonkel. Kriss havde fat i ham efter et par dage og forklarede ham tydeligt, at mig skal du ikke gå i rette med. Det lod Lucas være med i ca 1,5 år. Først da han nærmede sig to års alderen skulle han prøve kræfter med Kriss igen. Denne gang med samme resultat, hård, kort og kontant afregning, hvis man ikke husker hvem som bestemmer. Jack derimod, ham kan Lucas' terrorisere som det passer ham og Jack finder sig i stort set alt hvad han finder på. Somme tider er det måske lige i overkanten og man kunne somme tider ønske at Jack kunne tage sig sammen og sætte Lucas på plads på samme måde som Kriss. Lucas har en naturlig lyst til at apportere og hentede både kaniner, duer, ænder og fasan indenfor det første halve år. Han har også en fin jagtlyst og holder selv god kontakt med mig. Jeg har også passet på de førte par år at han ikke fik lov at følge med Kriss i søget (det er jo somme tider lidt stort). Lucas har en fin næse og kunne da også bestå 400 meter 3 timer schweiss prøven allerede i sommeren 2005. Han er en dejlig hund at arbejde med. Han er hurtigopfattende og lærenem og har en gevaldig energi. Han har også meget stor vandpassion og springer gerne i åen oppe fra brinken. Lucas har altid haft en gevaldig tro på sig selv og ingen skal skræmme livet af ham. Alle hunde har jo visse perioder hvor de skal vise sig og det indlærte synes at være forsvundet i det blå. For Lucas har disse perioder næsten været sammenflydende og han har altid haft lyst til at vise at han helt bestemt er noget særligt. Det kan man jo også sagtens være når "onkel Jack" står klar i baggrunden, hvis nogen skulle være for hårde ved "lille Lucas". Heldigvis er har Lucas udviklet sig til en rigtig sprogsikker hund, der hurtigt vurderer modparten. Viser de frygt skal de drilles; men viser de selvtillid, så skal der leges, eller også er de bare uinteressante. Hvis man skulle vurdere hvad der er Lucas' største interesse, bliver det enten tæve hunde eller jagt og desværre ser det i øjeblikket ud til at tævehundene vinder, især hvis den hedder Freja ! Alt i alt en super dejlig hund, med et godt temperement. Sprogsikker og med gode anlæg for jagt og samarbejde. |