Søgetræning.
For at få glæde af at gå på jagt med en spaniel er det som nævnt nødvendigt, den er lydig og samarbejdsvillig. Det allervigtigste er at man kan stoppe hunden ubetinget i enhver situation. Hunden skal stoppe for vildt i opfløj/opspring, den skal stoppe på fløjtesignal og den skal stoppe på skud. Når den jagende spaniel rejser vildt skal den ubetinget stoppe, i starten på fløjten, men som hunden får erfaring også helt naturligt af sig selv. Man siger den skal have respekt for vildt i opfløj/opspring.
Det er vigtigt at vi aldrig tillader hunden at følge fod, mere en 5 - 10 meter. Den må ikke samle spor op, af f.eks. løbende fasaner; men skal øjeblikkeligt stoppes når den gør det. Send hunden i søg i en anden retning. Hvis hunden får lov at tage spor af løbende fasaner vil den højst sandsynligt rejse dem alt for langt ude til vi kan skyde og det har vi jo ikke nogen glæde af.
Når hunden rejser vildt skal den forholde sig roligt og holde øje med vildtet og især resultatet af et eventuelt skud. Efter skuddet skal hunden fortsat forholde sig roligt og opmærksomt afvente jægerens kommando til at apportere eller søge videre.
Under hvalpetræingen har vi lært hunden kontakt/vende fløjt. På et kort stød i fløjten skal hunden tage kontakt og på anvisning (signal med arm) ændre retning (vende). Dette signal bruger vi til at vende hunden på, når den når grænsen for, hvor langt vi vil have den skal gå i en given retning under søget.
Vi har også bruget meget tid og energi på sit/stop signalet. Sit/stop bruger vi i situationen hvor hunden ikke øjeblikkelig vender på vendesignalet og hvis den ar på vej til at følge fod op. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at sit/stop signalet er trænet så det fungerer, altid og i alle situationer. Har vi under træningen af søget stoppet hunden, skal vi hver gang kalde den ind inden vi starter hundens søg et andet sted.
Det er meget anvendt i jægerkrese ”at løbe på hunden” i situationer hvor den enten ikke lystrer vendefløjten eller er på vej til at følge fod. Man farer ud til hunden og skælder den ud. Det bruger jeg ikke selv, med den begrundelse at straf ikke har nogen indlæringseffekt. Det ser jo godt nok ud til at virke i træningssituationen; men når vi kommer på jagt med hunden, kan vi jo ikke "løbe på den" og vores skæld ud vil slet ikke have nogen virkning i forhold til hundens lyst til at jage. Her hjælper KUN et grundigt indlært sit/stop som overskygger selv den størtse jagtlyst.
Sørg for at "holde" hunden kort i søget under træning.
Søget skal være kort, hellere for kort end for stort, da det hurtigt bliver større når vi kommer på jagt, især hvis der er mange fugle.
Start med modvinds søg. Start hunden til en af siderne; men sørg for ikke at vise den ud ad; men buk dig lidt ned og peg på jorden til en af siderne og sig allez. Bevæg dig langsomt gennem terrænet og lad aldrig hunden komme mere end 10-15 meter væk før du vender den og går i den anden retning. Det er vigtigt at gå langsomt for at give hunden en chance for at undersøge terrænet ordentligt og samtidig også få huden til selv at holde øje med os i søget.
Lad hunden søge nogle minutter og stop den så på fløjten. Lad den sidde et øjeblik og kald den så ind på plads. Giv den snor på og gå et andet sted hen og lave et søg igen.
Vi kan også under søgetræningen udlægge et par duer på forhånd. Man kan så enten lade hunden finde dem i søget eller man kan stoppe den med skud og sende den til apportering.
Man kan også vælge at kaste en due samtidig med skud. Hvis hunden sætter sig i skuddet og forholder sig roligt får den lov at apportere.
Begge dele kan være en god måde at kombinere søg og apportering; men må absolut ikke overdrives, især ikke kast under søget, da man kan risikerer at hunden fjerner fokus fra søget og ligefrem venter på man kaster duen.
Hunden skal gennem erfaring lære at vildtet trykker i det helt tætte og man her skal søge ekstra grundigt. Find et terræn med nogle risbunker eller småbuske og gem et par duer her. Start så hunden i et søg og lad den finde duerne. Duerne må gerne være placeret så hunden skal arbejde ekstra for at få dem ud.
Sørg også for at træne hundens søg i forskellige terræn typer. Der er stor forskel på hvor let det er at holde hunden kort i tæt vegetation i forhold til den åbne græsmark. Til gengæld kan man i det åbne terræn se hunden, hvilket kan være svært i det tætte terræn.
Find gerne en at træne med og træn søg med begge hunde på en gang (parsøg). En spaniel skal kunne søge helt uafhængigt af den anden hund. Hundene skal også respektere hinandens flush (når de støder vildt). Dette kan man træne ved at kaste skyde og kaste duer for hinanden. Medens begge hunde søger skyder den ene fører og kaster en due. Begge hundene skal respektere og sætte sig for skud og makker hunden får lov at apportere.
Husk også under træningen at vænne hunden til at gå fri ved fod. Det kan fint trænes hvis man er to som træner sammen. Den ene kan lade hunden søge og den anden kan gå med hunden fri ved fod. Den som går med hunden fri ved fod kan så skyde og kaste for den anden.
Der findes forskellige hjælpemidler til brug ved søgetræningen. Man kan få dueflushere som via fjernstyring kan slippe en levende due som så flyver op. Føreren ved hvor flusheren er placeret og når hunden får fært af duen udløses flusheren og duen flyver (hjem til dueslaget). Hunden skal så selvfølgelig respektere opfløjet.
Herer flusheren anbragt ved flaget og udløst da hunden fik fært af duen.
Hunden skal respektere opfløjet og afvente føreren kommando.
Man kan også få kaninflushere som via en en elastisk snor kan kaste en død kanin ca. 20 meter. Disse kan fås med manuel udløsning til små penge og selvfølgelig også dyre modeller med fjenbetjent udløsning.
Man skal blot huske ved brugen af disse hjælpemidler at man ikke bruger dem for tit.
Jeg har selv en springer som efter flere ganges træning med dueflusher, på en workingtest spottede situationen og tydelig vis var klar over at det handlede om at finde flusheren. Vi var nummer 7 som skulle op og hver gang, ved de forgående hunde, havde dommer og hjælper gået i det samme spor frem for at ”lade” flusheren. Da jeg slap hunden tog han øjeblikkeligt dette spor for at gå direkte til flusheren. Jeg stoppede ham og sendte ham i en anden retning; men han forsøgte hele tiden at vende tilbage, for han vidste jo hvor duen sad. Søget blev selvfølgelig elendigt; men da han havde rejst duen fra flusheren, blev hans søg igen normalt.
De manuelle kaninflushere er et billigt hjælpemidden til træning af hundens ro i opspring. Den kan også bruges med dummyer og er man to som træner sammen, kan den ene jo gå med hund og den anden udløse flusheren. Husk ved denne træning kun at lade hunden apportere hvis den er absolut rolig når ”kaninen” springer. Træner man samme hund flere gange på kaninflusheren skal man ikke lade den apportere hver gang; men mindst hver anden gang selv hente ”kaninen”
Når hunden så skal med på rigtig jagt den første gang er det vigtigt at prioritere hunden frem for jagten. Rejser hunden vildt skyder vi kun hvis hunden er rolig og den får kun lov at apportere hvis den forsat forholder sig i ro. Det er også bedst hvis der kun er den ene hund med på jagten; men derimod gerne flere jægere. Det er derimod ikke formålstjenligt at tage hunden med på større jagter, hvor den evt. skal arbejde i driverkæden på klapjagt. Her har man nemlig ikke selv kontrol over situationerne og hunden bliver let påvirket af de andre hunde.
