Indledning.

Spaniels er det man kalder stødende hunde, de søger vildt fært og rejser, eller "støder" vildtet op med det samme. Da hundene ikke tager stand og afventer jægerens fremkomst er det derfor meget vigtigt at hunden hele tiden arbejder så vildtet rejses inden for normalt skudhold. Det vil sige max 20 meter. En god spaniel har stor jagtlyst og meget mod overfor terræn, hvilket vil sige at den ikke er bange for hverken brombærkrat eller brændenælder. Hunden arbejder med næsen i jorden og med ivrige halebevægelser og den eneste forvarsel man får, før vildtet letter er, at der bliver skruet op for hastigheden på den altid roterende hale. Selve det at søge kan man ikke lære hunden, det skal den have arvet. Man kan højst forme dens søgemønster og lære den at arbejde for føreren indenfor skudhold.
En spaniel som skal bruges til jagt må aldrig som hvalp få lov at opleve spændende ting med vildt på egen hånd, det skal altid være noget føreren tager initiativ til. Den må under ingen omstændigheder få lov at jage på egen hånd. De to vigtigste ting for en spaniel til jagt er den villighed til at arbejde for føreren og at den er absolut rolig i opfløj.

Kontaktfløjt

Når vi skal i marken med hunden har vi behov for at kunne dirigere den i søget. Vi vil evt. vende hunden, altså ændre dens retning. I stedet for at stoppe den med sit/stop kommando skal vi bruge kontakt fløjt (se under hvalpetræningen) Kontakt fløjtet er et enkelt stød i fløjten, hvor vi forventer hunden ændrer retning i den retning vi viser eller bevæger os. Det er vigtigt at vi allerede træner dette med hvalpen så den hurtigst muligt lærer grænsen for hvor langt den må gå, altså max 20 meter. Når den således er ved at nå grænsen giver vi et stød i fløjten viser hunden at vi går i en anden retning. Træner vi målrettet med hunden vil den snart lære den magiske grænse og af sig selv arbejde indenfor denne afstand. Hvis hunden ikke adlyder kontaktfløjtet stopper vi den med sit/stop kommando og går tættere på og viser den hvilken vej vi vil have den skal søge.

Sit/stop

For at få glæde af at gå på jagt med en spaniel er det nødvendigt den er lydig og samarbejdsvillig. Det allervigtigste er at man kan stoppe hunden ubetinget i enhver situation. Hunden skal stoppe for vildt i opfløj/opspring, den skal stoppe på fløjtesignal og den skal stoppe på skud. Når den jagende spaniel rejser vildt skal den ubetinget stoppe, i starten på fløjten, men som hunden får jagterfaring også helt naturligt af sig selv. Man siger den skal have respekt for vildt i opfløj/opspring. Det er også vigtigt at vi aldrig tillader hunden at følge fod. Den må ikke samle spor af f.eks. løbende fasaner op; men skal øjeblikkeligt stoppes når den gør det. Send så hunden i søg i en anden retning. Hvis hunden får lov at tage spor af løbende fasaner vil den højst sansynligt rejse dem alt for ude til vi kan skyde og det hat vi jo ikke nogen glæde af.
Når hunden rejser vildt skal den forholde sig roligt og holde øje med vildtet og resultatet af et eventuelt skud. Efter skuddet skal hunden fortsat forholde sig roligt og være opmærksom på føreren, for evt. på dennes kommando at apportere.

Marksøget.

Har vi en hund med de rette jagtlige egenskaber har den en indbygget lyst til at søge. Vi skal så forme dette søg til et krydssøg af terrænet foran føreren. Hunden skal i princippet dække en halvcirkel for an føreren med en radius på ca. 20 meter. Start med at træne hunden i vildt fattigt terræn og altid op mod vinden, da det. Vi må ikke starte denne træning før vi er sikre på at hunden er så lydig at vi kan stoppe den i enhver situation som måtte opstå i det valgte terræn. Vi skal nemlig have hunden så meget under kontrol at vi kan stoppe den, hvis den evt. rejser vildt. Det er meget vigtigt at hunden aldrig får lov at prelle (løbe efter) på vildt.
Vi bruger kommando allez til at starte hunden i søget. Start den med at vise den til en af siderne og gå selv langsomt frem. Når hunden kommer ud i nærheden af grænsen fløjter vi og viser hunden at vi går i modsat retning. Det er selvfølgelig bedst hvis hunden selv holder øje med en og ændrer retning. Jo mindre "spillen" fløjte jo bedre. Fortsæt denne sik sak fremfærd gennem terrænet og giv hunden tid til at få det hele med. Rejser hunden vildt stopper vi den øjeblikkeligt med sit/stop kommando og roser den. Lad den sidde lidt og start den så igen til modsat side af hvor vildtet forsvandt.
Vi kan også kaste en apport når den rejser vildt og så lade den apportere. Her mener jeg blot at man skal kaste relevante emner. Hvis hunden rejser fasan skal vi kaste en apport som er lavet af fasan vinger og rejser den hare skal det være en apport med skind. Vi kan også stoppe hunden i søget uden den selv har rejst vildt, samtidig med vi kaster en apport. Forholder hunden sig roligt og respekter kastet, kan vi lade den apportere. Væn også hunden til på kommando at søge bestemte afsnit af terrænet særlig grundigt. Når vi træner søg med hunden kan vi med fordel bruge en legetøjs pistol og afgive skud når hunden rejser vildt. Vi skal også huske at hunden ikke hver gang den rejser vildt får lov at apportere. VI vil jo på jagt være i den situation at skyde forbi og derfor vil have hunden til at fortsætte søget. Vi kan selvfølgelig også under træningen bruge Tamduer og kaniner og man vil ofte i jagtsæsonen kunne købe fasaner billigt hos skytter på godserne.
Det vigtigste i søget er at hunden holder kontakt og er villig til at arbejde for føreren, hvilket vil sige inden for omtalte afstand. Dernæst at hunden er 100% sit/stop lydig. En sådan hund vil det til enhver tid være en fryd at invitere på jagt.
Når hunden så skal med på rigtig jagt den første gang er det vigtigt at prioritere hunden frem for jagten. Rejser hunden vildt skyder vi kun hvis hunden er rolig og den får kun lov at apportere hvis den forsat forholder sig i ro. Det er også bedst hvis der kun er den ene hund med på jagten; men derimod gerne flere jægere. Det er derimod ikke formålstjenligt at tage hunden med på større jagter, hvor den evt. skal arbejde i driverkæden på klapjagt. Her har man nemlig ikke selv kontrol over situationerne og hunden bliver let påvirket af de andre hunde.